Det er uhyggeligt! Små to uger på arbejde – og pludselig er en forlænget weekend trængt så langt i baggrunden, at den føles fjern og svævende. Det er vist på tide, jeg tøjrer den med en stabel ord og billeder 
.
Målet var Tallinn, Estlands hovedstad, og logiet et splinternyt spa-hotel, som manden i mit liv og jeg selvfølgelig havde planer om at nyde. Men … hvis ikke vi var 100 procent bevidste om det, da vi kom, så blev vi det i hvert fald i løbet af den forlængede weekend: Vi dur ikke til badeferie! Bare tanken om, at vi var i en by, ingen af os tidligere havde besøgt, var nok til, at vi straks forlod hotellet og myldrede ud i kulden og sneen for at gå på opdagelse.
På vores vej gennem Tallinns gamle, spændende bydel stødte vi på den russisk-ortodokse Aleksander Nevsky-katedral, som angiveligt er en af byens mest besøgte seværdigheder – og helt imponerende.
Gadenavnene var guld værd for en dansker . Katedralen ligger fx på Lossi plats, og en af de tilstødende gader hedder Piiskopi.
Og manden i mit liv fik også rig lejlighed til at overveje, om husstandens bil måske skulle skiftes ud. Det skete på Besættelsesmuseet, som fortæller om livet i Estland fra 1939-1991, hvor russerne regerede.
Optankede med kultur og historie (og en smule kolde ) vendte vi os mod den våde verden på hotellet. Er du rigtigt nysgerrig efter at se Aqua Spa, så brug linket og se en 360°’s film (vælg film 0012). Arkitekturen kan vist uden overdrivelse betegnes som langt ude!
Her var alt, hvad en vandhunds hjerte kan begære af pools, jacuzzier, ‘vandfald’, saunaer, bar osv. Men … det allerbedste var den udendørs pool! At svømme rundt udenfor i frostvejr og med sne på jorden var simpelthen det mest surreelle, jeg længe har oplevet. Og vildt fedt (vandet var 28°)!
Masserede (aahhhh!) og gennembadede gik vi igen på opdagelse i byen om lørdagen.
Det var bidende, isnende koldt. Men når vi er nysgerrige, er vi svære at stoppe . Og undervejs fik vi skam også varmen på det skønneste choccolaterie (uhmmm). Den gamle bydel vrimler med butikker, der sælger brugskunst i form af keramik, strik osv. (men vi købte intet). Og det var også her, vi så noget, vi aldrig før har set: Et hæklet skilt!
Og så var der pludselig kun en søndag tilbage – og den blev fyldte ud med kunst. I 2006 åbnede Estlands svar på Louisiana, KUMU. Her er både en permanent udstilling med estisk kunst fra 1945-1991 og skiftende udstillinger. Jeg kan ikke mindes, jeg nogensinde tidligere har set estisk kunst. Men det blev der rettet op på den dag – både med værker, jeg forstod:
… og dem, jeg slet ikke kunne se meningen med:
Tæt på KUMU fik vi en bonusoplevelse, for i parken ved Peter den Stores sommerresidens, Kadriorg Slot, var der udstillet en række isskulpturer (som også var et kraftigt, lokalt trækplaster). Alle forestillede dyr … og jeg faldt helt for den søde labrador …
Sådan fik weekenden ben at gå på. Og vi var rigtigt glade for, at vi havde lavet meget andet end at plaske omkring i poolen. For Tallinn er bestemt værd at kigge efter i sømmene .
